Generalforsamling 2012



Generalforsamlings Flyer

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i
Virago MC Club Danmark

lørdag d. 12. maj 2012 kl. 11:00

hos MC-Turklubben
Holmevejen 4
4293 Dianalund
(N55.56648 E11.48868)


Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent, referent samt to stemmetællere
  2. Formandens beretning og godkendelse
  3. Regnskabets aflæggelse og godkendelse
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  6. Valg af formand
  7. Valg af to revisorer
  8. Eventuelt

Vær opmærksom på at der ikke bliver omdelt kopier af vedtægter og regnskab på generalforsamlingen. Du bedes derfor medbringe News eller tage midtersiderne ud og medbringe dem.

Vi ses i Niløse!


Indkomne forslag til generalforsamling 2012

Der er ikke indkommet forslag til denne generalforsamling.


Referat fra generalforsamlingen i Niløse
lørdag d. 12.05.2012

Ole Nielsen (685) bød velkommen på Turklubbens vegne.

Nichlas Nielsen (2993) bød velkommen til Virago Danmarks 22. generalforsamling.

1. Valg af dirigent, referent samt to stemmetællere.

Majbritt Schmidt (327) blev forslået og enstemmigt valgt.
Referent: Birger Johansen (3101).
Stemmetællere: Dot (443) & Jørn.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var varslet rettidigt og dermed lovlig.
Der var 29 stemmeberettigede medlemmer til stede.

2. Formandens beretning og godkendelse (se beretningen nedenfor).

Kommentarer til beretningen:
John (Jelsi) Nielsen (123): Efterlyste små dannebrogsflag med med Virago Danmarks logo på, til at have på mc`en når man kørte på tur.
Ole Nielsen (685): GF Forsikring vil ikke have motorcykler til en værdi over 180.000,00 kr.
Birger Johansen (3101): Har talt med GF forsikring omkring problemet, GF vil tage stilling i hver enkelt sag, da man ikke er interesseret i at få racecykler ind, men det er jo heller ikke en del af vor aftale.
Formandens beretning blev godkendt.

3. Regnskabets aflæggelse og godkendelse.

Kassereren fremlagde foreningens regnskab
Johan Asring (2533) havde et enkelt spørgsmål til regnskabet vedrørende underskuddet på det internationale træf: formanden fortalte at det var 7.368.67 men ifølge regnskabet er det 16.144,92 - tallet i regnskabet er det korrekte.
Regnskabet blev godkendt.

4. Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Bestyrelsen blev genvalgt.
Suppleanter til bestyrelsen: Helene Nielsen (1683) og Rasmus Hrenczuk (3016).

6. Valg af formand.

Nichlas Nielsen (2993) blev genvalgt.

7. Valg af to revisorer.

Marlis Zimmer (3238) og Svend Ove Banhsen blev valgt til revisorer.

8. Eventuelt.

Johan Asring (2533) oplyste at Virago Danmark vil få overdraget domænenavnet: virago.dk


Formandens Beretning 2012

1. Velkommen til den 22. Generalforsamling i Virago Danmark. Tak for genvalget sidste år på Djursland. Jeg vil indledelsesvis lige takke MC-Turklubben for arrangementet i år, takke Virago øst for sidste år.

2. Bestyrelsen har i årene 2010/2011, været med til et internationalt træf der forløb over alt forventning, og lad mig da bare starte med det internationale træf. Lidt utraditionelt starter jeg beretningen med at sige tusind tak til alle der hjalp til omkring det internationale træf sidste år, og som en ny ting har vi fået lavet en vandre pokal, som bliver delt ud til en klub eller en enkelt person som laver eller arrangere årets event, og det er bestyrelsen der bestemmer hvem der har skilts sig ud fra mængden af træf og arrangementer. Og nu står vi så i den situation at vi ikke helt vidste hvordan man skulle takke Virago Syd for den ekstraordinære indsats de gjorde inden hjælperne kom til træffet og da hjælperne var kørt igen. Der er brugt ugers arbejde på at få det hele til at fungere. Vi giver derfor vandrepokalen til Virago Syd som den første klub nogensinde. Medlemmer af VIRAGO SYD KOM HER OP.
HPDH Skrev på mail: Takker for den fedeste oplevelse til træffet i JELS en stor fornøjelse at være med. Hilsen Trommeslager Carsten.
Englænderne skrev på mail: godt det ikke er os der skal afholde internationalt træf til næste år. De bedste træf hilsner Kevin
Holland skrev stakkels svenskerne.
Det internationale træf gav et underskud på 7.368,67. Men et lager i klubbens eget tøj gør dog at hvis kludebutikken købte det tilbage ville træffet stort set været gået i 0. Så var der nogle små sponsorater til træffet, men værd at lægge mærke til er Bikegear.dks sponsorat på 6.227,50. Dette er salg af dragin jeans, som klubben selv stod for. Under Int-træf var der formands møde mellem de forskellige lande der var repræsenteret, og Tyskland er blevet godkendt til at afholde deres første internationale træf, og det bliver i 2014 og Finland afholder til næste år. På opfordring af de andre landes formænd, skal vi spørge om det er muligt at i vil invitere og fortælle de andre lande når der er træf i lokal klubberne her i Danmark. Præcis som de andre lande gør til os. Og det kunne sku da være sjovt hvis en håndfuld Hollændere pludselig dukkede op til september træf i Esbjerg.

3. Medlems status pt. er 304, og med det antal og en fornuftig økonomi er klubben ved at være på sporet igen, der har også været en kontingent forhøjelse i 2010, og lidt andre ændringer og besparelser på bl.a. bestyrelses møder administration og kun 3 udgivelser af NEWS, Helene vil fremvise regnskab senere. Vi har dog været nødt til at betale os fra NEWS, så vi har kunne få det i jeres postkasser, og nu er det alvor, vi har søgt efter en ny redaktør i klubben i over et år nu. Og stadig ingen har meldt sig, vi mangler virkelig hænder til det job. Så vi råber HJÆLP. Eller ingen NEWS i 2013.

4. Så har vi det forløbne år haft en del dialog med GF forsikring, hvor der har været en del misforståelser, og Henrik Sangild fra GF var villig til at komme til vores Formands/medlems møde og fortælle hvorfor og hvordan de arbejder indenfor deres kredse, GF forsikring er ked af den første oplevelse vi har haft med dem, men nu skulle de være klar med en ny rundringning.

5. Yamaha har også været ude med en undskyldning, for sidste års aftale med dem, har godt nok været lidt af en la-la oplevelse. Vi har fået nye medlemmer via Yamaha aftalen, men 99% af de nye medlemmer er kommet fra Rene i Næstved. Og det ville være underligt hvis kun Rene i Næstved kan sælge custom cykler. Så nu har vi selv overtaget styringen af aftalen, og Aude informere kassereren, så snart der er kommet nye kuponer og Helene sender regningen til Yamaha Danmark. Til sidste møde med Morten fra Yamaha, har vi i samarbejde kunne lave en landsdækkende fotokonkurence, med rigtig flotte præmier fra bl.a. Yamaha, Bridgestone, Bikegear.dk og os selv. Til finalen i Ringe vil der med tilmelding være mad lørdag, og en masse hygge med boder og præmie overrækkelse søndag d. 12. august. Og dommer komiteen består af 3 personer fra Yamaha, Rene i Næstved, og Lars i Viborg og den sidste person er ikke helt på plads endnu, Tonny fra vores egen klub, og Annemad kendt fra TV. Så indenfor vores egen klub syntes jeg vi skal se at få smidt vores cykler ind i konkurrencen så alle er med til at gøre denne dag til en sjov og god dag. Morten fortalte også om en MC aktivitets uge, med deltagelse af alle MC importører samt MC organisationer, et arrangement der er ved at blive arrangeret. Takket være Birger, er der også nogle forhandlingerne i gang mellem Yamaha og Bridgestone på noget rabat på Bridgestones dæk ved køb og montering hos Yamahas forhandlere. Så den håber vi virkelig kommer igennem.

6. Så har jeg lidt om OK aftalen igen. OK aftalen er ved at blive annulleret fra OKs side, det gør de fordi vi ikke vokser, og vi i bestyrelsen har gjort hvad vi kunne få at opfordre medlemmerne til at tegne et OK kort. Aftalen kunne virkelig give os mange penge i klub kassen, som så kunne blive delt ud til arrangementer, eller til andet sjov til klubbens medlemmer. Men det har åbenbart ikke interesse.

7. Virago Danmarks hjemmeside er virkelig blevet en prof hjemmeside, og vi vil gerne opfordre alle til at begynde at bruge den noget mere. Aude og Spir har arbejdet på en medlems data base som er ved at være 100% klar. Så nu har klubbens medlemmer mulighed for at gå ind og taste nyt om dem selv ind i data basen. Og den har gjort arbejdet med medlems registrering meget nemmere for den medlemsansvarlige.

8. Så til sidst lidt om klubben og ting vi tumler med. Det er blevet besluttet at lukke kludebutikken ned, det er gjort fordi butikken var ved at æde sig selv op i forsendelse og kørsel, og ikke mindst et ringe salg. Tonny vil fremover stå for salget af klubbens mærker og buer. Men vi arbejder på at få en aftale med vores gamle tøjleverandør, så i stadig kan købe tøj, men i kommer bare til at stå for det selv.
Formands/medlems mødet blev sidste år af 2 omgange aflyst, og da det er på opfordring af medlemmer vi skal afholde det, syntes vi det er for dårligt at tilmeldingen til det er så ringe. Nu bliver dette års formands/medlems møde afholdt til vinter træffet i og sammen med Virago syd. Og lad os nu bruge det møde til at lave kalender indbyrdes så vi ikke får lagt arrangementer oven i hinanden, det sku tosset med dem smule mennesker vi kan samle sammen til div. træf og arrangementer. Også har Virago syd fået GF i 2013, så der glæder vi os til at se alle igen.

På vegne af Virago Danmarks bestyrelse. 2993 Nichlas


Regnskab 2011


Tekst (Konto) 2011 2010
 
Indtægter  
Kontingenter 171.110 157.125
Annoncer 7.125 9.500
Sponsorer 7.313 0
Diverse indtægter 330.409 0
 

Indtægter i alt 515.958 166.625
 
Udgifter  
News 29.165 59.233
Forsendelse News 19.752 41.188
Kørsel Redaktion 2.800 1.500
Redaktion 3.200 3.239
Kørsel/adm. WEB 3.000 2.754
Hjemmeside 225 1.246
Ord. generalforsamling 19.330 28.684
Lokalklubber 0 7.645
Internationalt Træf 351.563 1.000
MC Herning 6.110 0
Reklame udstilling 6.152 4.595
Bestyrelsesmøder 600 1.715
Rejseudgifter 3.158 11.764
Revisor 2.370 812
Telefon 280 388
Kontorartikler 702 39
Kontingentopkrævning 0 3.215
Porto 827 365
Gebyrer 120 4
 

Udgifter i alt 449.359 169.393
 

Resultat af drift 66.599 -2.768
Afskrivninger 750 0
 

Resultat før renter 65.849 -2.768
Renteindtægter 2.667 2.369
 

Årets resultat 68.517 -399

 
Aktiver  
Cigarkassen 255 313
Bank/Giro 7.166 22.371
Aftalekonto 192.276 90.708
Andelskapital 200 200
Forudbetalte omkostninger 3.469 20.000
Tilgodehavender 130.637 13.475
Udlån Kludebutikken 25.000 25.000
 

Aktiver i alt 359.005 172.069

 
Passiver  
Kontingenter næste år 158.762 22.125
Kontingenter NYE næste år 375 0
Skyldige 1.200 19.793
 
Egenkapital primo 130.151 130.550
Årets resultat 68.517 -399
 

Egenkapital ultimo 198.668 130.151
 

Passiver i alt 359.005 172.069

gixmo.dk
Valid XHTML 1.0 Valid CSS!